Fremdrift handler ikke kun om det, der sker bag rattet. Oplad din CUPRA hjemme natten over, på dit arbejde eller ved en offentlig ladestander på farten. Du vælger, hvor opladningen passer bedst ind, så din elbil kan få energi, mens du bruger din på noget andet. 

OPLADNING, DER FØLGER DIN RYTME

Elektrisk performance handler om mere end oplevelsen bag rattet. Det handler også om friheden til at køre, når du vil, og oplade, når det passer dig. Med CUPRA har du forskellige muligheder for opladning, uanset om du er hjemme, på vej gennem byen eller på vej mod nye destinationer.

Bliv klogere på opladningstid, ladehastighed, batteripleje og CUPRAs intelligente ladeløsninger. Så du kan bruge mindre tid på at tænke over opladning og mere tid på det, der virkelig tæller. Køreglæden. 

OPLADNING AF DIN ELBIL

Det er enkelt at oplade din CUPRA. Du kan oplade hjemme med en ladeboks eller benytte offentlige ladestandere, når du er på farten. Lås bilen op, åbn ladedækslet, og tilslut ladekablet. Når forbindelsen er etableret, og opladningen er startet, viser bilens ladeindikator status. 

Ved offentlige ladestandere kan opladningen typisk startes med en app, et ladekort eller en anden understøttet betalingsmetode. Med CUPRA Plug & Charge kan processen blive endnu enklere. Du tilslutter blot ladekablet, hvorefter bilen automatisk identificeres og opladningen starter på kompatible ladestationer. 

Hvor lang tid tager det at oplade en CUPRA?


Opladningstiden af en elbil afhænger af elbilens batteri, ladeniveau, elbilens maksimale ladeeffekt og den ladeløsning, du bruger. Der er især forskel på AC-opladning og DC-hurtigopladning. AC-opladning bruges typisk hjemme eller på destinationen, hvor elbilen kan lade over længere tid, mens den holder stille. DC-hurtigopladning er udviklet til hurtigere opladning undervejs og er derfor særlig relevant på længere ture. 

En anden vigtig detalje er, at den maksimale ladeeffekt ikke nødvendigvis leveres under hele opladningen. Batteriets temperatur og aktuelle ladeniveau kan påvirke ladehastigheden. Det er derfor mere nyttigt at se på den forventede ladetid i en relevant batteriprocent, fx fra lavt ladeniveau til omkring 80%, end kun at se på elbilens maksimale ladeeffekt. 

Hvad påvirker ladehastigheden for en elbil? 


Ladehastigheden afhænger ikke kun af ladestanderens effekt. Batteriets aktuelle opladningsniveau, temperatur og bilens maksimale ladeeffekt, har også betydning. En lynlader med en høj maksimal effekt betyder derfor ikke nødvendigvis, at bilen modtager denne effekt gennem hele opladningen. Din CUPRA regulerer ladeeffekten efter batteriets forhold og bilens tekniske muligheder. 

Vil du vide, hvor lang tid opladningen tager for netop din model? Med CUPRAs ladetidsberegner kan du vælge model, ladeeffekt, batteriprocent og temperatur for at få et vejledende estimat. 

BEREGN DIN LADETID

Beregn opladningstiden for din elektriske CUPRA. Find ud af, hvor lang tid det vil tage at oplade bilens batteri fuldt.

En elektrisk Cupra Tavascan oplades via en vægmonteret ladestation i et moderne garagemiljø.

OPLADNING HJEMME. DIN ENERGI. DIN FRIHED. 

Din CUPRA er skabt til performance. Også når du ikke sidder bag rattet. Med en ladeboks derhjemme kan du oplade din CUPRA, mens din elbil holder parkeret. Du behøver ikke nødvendigvis oplade batteriet helt hver dag. Hvor ofte du skal lade, afhænger af dit kørselsbehov og den ønskede batteriprocent. Du bestemmer selv, og med CUPRA CONNECT kan du planlægge opladningen efter dine behov. 

Læs mere om CUPRA CONNECT

Hvilken ladeboks skal du vælge? 


Din kørestil er din egen. Det bør din ladeløsning også være. Den rette løsning afhænger blandt andet af din boligs elinstallation, dit kørselsbehov og dine muligheder for opladning. CUPRA samarbejder med Clever, så du kan vælge den ladeløsninger, der passer dig, både hjemme og på farten. Clever tilbyder to former for ladeløsning - Clever One og Clever You. Med Clever One får du opladning på abonnement med fri adgang til Clever landsdækkende ladenetværk med over 60.000 ladepunkter. Du kan vælge løsningen med eller uden ladeboks derhjemme. 

Foretrækker du at betale efter dit faktiske strømforbrug, er Clever You et alternativ. Her får du en ladeboks installeret derhjemme og kan oplade til den aktuelle strømpris, både hjemme og på Clevers ladenetværk. Begge dele kan kombineret med elaftalen Clever Power, som samler strømmen til din elbil og bolig hos Clever. 

Kan du have en elbil uden at have en ladeboks derhjemme? 


Ja, du behøver ikke nødvendigvis have din egen ladeboks for at køre elektrisk. Hvis du bor i lejlighed eller ikke har mulighed for at installere en ladeboks, kan du i stedet benytte offentlige ladestandere. En god idé vil være at undersøge, hvilke ladestandere der ligger tæt på dine faste destinationer. Det vigtigste er nemlig at finde en opladningsløsning, der passer til dit kørselsbehov. 

Med CUPRA Charging kan du få adgang til offentlige ladepunkter i et omfattende ladenetværk i både Danmark og Europa. Du opretter din ladeaftale gennem MinCUPRA-appen og kan oplade på understøttede ladestationer. 

CUPRA CHARGING

CUPRA Charging giver mulighed for at oplade hvor som helst i vores netværk med et enkelt kort og en enkelt app.

En blå Cupra-elbil ses bagfra, mens den oplades via en vægmonteret ladestation i en garage eller carport.

KEND FORSKELLEN. UDNYT POTENTIALET. 

AC eller DC? 

Der findes forskellige typer opladning, men de to vigtigste begreber er AC og DC. 

AC-opladning er opladning med vekselstrøm. Det bruges typisk ved hjemmeladebokse og almindelige offentlige ladestandere. Her omdanner elbilens indbyggede lader strømmen, så den kan lagres i batteriet. AC-opladning er velegnet, når elbilen holder parkeret i længere tid.

DC-opladning er opladning med jævnstrøm. Ved hurtig- og lynladning leveres strømmen direkte til batteriet gennem elbilens ladestyring. Det gør det muligt at oplade med en højere effekt, når elbilen og ladeforholdene tillader det. DC-opladning er særligt relevant på længere køreture, hvor du ønsker at komme hurtigt videre.

kW og kWh? 

kW beskriver ladeeffekten. Det vil sige, hvor hurtigt energi kan overføres til batteriet.

kWh beskriver en energimængde. Det bruges blandt andet til at angive batterikapacitet og strømforbrug. 

En ladestander på 150 kW kan altså ikke nødvendigvis oplade alle elbiler med 150 kW. Det afhænger af elbilens maksimale ladeeffekt og de aktuelle ladeforhold. 

80 eller 100%? 

Du behøver ikke altid oplade din elbil til 100%. Til daglig kørsel kan en lavere ladegrænse være tilstrækkelig, mens 100% kan være relevant på længere køreture, hvor du ønsker maksimal rækkevidde. 

Ved DC-lynladning er det ofte mest tidseffektivt at stoppe omkring 80%, da ladehastigheden typisk falder, når batteriet nærmer sig fuld kapacitet. På længere ture kan det derfor være en fordel at fortsætte kørslen og planlægge næste ladestop undervejs. 

Den optimale ladegrænse afhænger af din CUPRA-model og batteritype. 

OPLADNING PÅ FARTEN. FRIHED TIL AT VÆLGE DIN EGEN VEJ.

En spontan afstikker. En weekendtur. Eller en længere rejse gennem Europa. Med adgang til offentlige ladestandere har du flere muligheder for at oplade din CUPRA undervejs. 

CUPRA Charging giver adgang til et omfattende europæisk ladenetværk med både AC- og DC-ladestandere. Med CUPRA Charging Map kan du desuden finde offentlige ladestandere direkte gennem infotainmentsystemet i din CUPRA. Her kan du blandt andet søge efter ladestandere, se information om tilgængelighed og finde vej til et passende ladepunkt. På den måde kan opladningen blive en del af din rute frem for noget, du først skal tage stilling til, når batteriniveauet er lavt. 

Kan du oplade din CUPRA ved alle offentlige ladestandere? 


Du kan benytte offentlige ladestandere, der understøtter din elbils ladestik og opladningsteknologi. Det er samtidig vigtigt at skelne mellem en passende ladestander og en ladestander, som er inkluderet i din ladeaftale. Betalingsmuligheder, ladeeffekt og adgang gennem den enkelte ladetjeneste kan variere. Derfor er det en fordel at undersøge ladestanderens oplysninger, inden du ankommer. Med CUPRA Charging Map kan du få et bedre overblik over dine muligheder. 

Find ladestandere med CUPRA Charging Map

Find vej med en ny app til dit infotainment system, der integrerer CUPRA Charging service i din bil.

Kabinen i en Cupra elbil med infotainmentskærm, der viser et kort over nærliggende ladestationer.

CUPRA PLUG & CHARGE. TILSLUT. OPLAD. KØR.

Med CUPRA Plug & Charge bliver opladning endnu enklere. Du tilslutter blot ladekablet, hvorefter din CUPRA automatisk identificerer sig ved en ladestander, der understøtter funktionen, og starter opladningen. Du behøver hverken ladekort eller app ved ladestanderen, da betalingen håndteres automatisk gennem din tilknyttede ladeaftale.

For at bruge Plug & Charge skal din CUPRA understøtte funktionen, og du skal have en ladeaftale, der tilbyder Plug & Charge. Første gang skal funktionen aktiveres, og et digitalt certifikat installeres, som forbinder elbilen med din ladeaftale. Når det er gjort, er du klar til at oplade ved ladestandere med Plug & Charge. 

Sådan aktiverer du Plug & Charge? 


For at komme i gang skal du åbne CUPRA Easy Charging App, vælge din takst og anmode om et RFID-kort. Vælg derefter en ladeaftale, som understøtter Plug & Charge, og aktivér det digitale certifikat gennem My CUPRA-appen. Når certifikatet er installeret, kan du aktivere funktionen i elbilens opladningsindstillinger. Herefter er du klar til at benytte Plug & Charge ved understøttede ladestationer. 

Download My Cupra-appen:

APP STORE            GOOGLE PLAY

PLANLÆG OPLADNINGEN. MAKSIMAL KØREGLÆDE. MINIMAL VENTETID. 

Med de rette digitale funktioner kan du tilpasse opladningen af din CUPRA efter dit eget kørselsmønster. Gennem CUPRA CONNECT kan du på kompatible modeller blandt andet kontrollere batteriniveauet, starte eller stoppe opladningen og planlægge opladningstidspunkter. Det giver dig mulighed for at lade elbilen op, når det passer dig. 

Hvornår er det bedst at oplade din CUPRA? 


Det bedste tidspunkt afhænger af din ladeaftale, dit behov og strømprisen. Hvis du oplader hjemme med en variabel elpris, kan det være relevant at planlægge opladningen til de timer, hvor strømmen er billigere. Du kan også indstille opladningen efter, hvornår du skal bruge elbilen igen. Med CUPRA CONNECT's funktioner kan du gøre opladningen til en planlagt del af din hverdag.

Hvordan får du mest ud af opladningen på lange køreture? 


På længere køreture handler effektiv opladning ikke kun om at finde den hurtigste ladestander, men om at vælge de rigtige ladestop. Med CUPRAs digitale navigations- og ladetjenester kan du på understøttede modeller finde ladestandere langs din rute og planlægge opladningen efter dit behov. 

Ved DC-lynladning kan et lavere batteriniveau give mulighed for en højere ladeeffekt, mens ladehastigheden typisk falder, når batteriet nærmer sig fuld kapacitet. Derfor kan det være mere effektivt at fortsætte turen frem for at vente på 100%. 

Valget af ladestander afhænger også af dit tempo. Skal du hurtigt videre, er DC-lynladning oplagt. Har du en længere pause, kan AC-opladning være tilstrækkelig. Den rette kombination afhænger af din rute, batteriets temperatur og din CUPRAs ladeegenskaber. 

CUPRA Connect

Aktiver CUPRA CONNECT onlinetjenester og få fjernadgang, online musik, navigation og mere.

Kvinde taler i telefon foran en parkeret Cupra-bil ved en havnepromenade.

SÅDAN FÅR DU MEST UD AF OPLADNINGEN OM VINTEREN

Når temperaturen falder, ændrer batteriets arbejdsforhold sig. Kulde kan påvirke både rækkevidden og opladningshastigheden i en elbil. Et koldt batteri kan fx modtage strøm langsommere ved en lynlader. Men med den rette planlægning kan du få mere ud af opladningen, også når temperaturen nærmer sig frysepunktet.

LÆS MERE OM HVORDAN KULDEN PÅVIRKER ELBILER

Forvarm elbilen inden afgang


Hvis din CUPRA understøtter fjernstyring af klimaanlægget, kan du opvarme kabinen, inden du sætter dig ind. Er elbilen tilsluttet en ladestander, kan du reducere behovet for at bruge energi fra batteriet til opvarmning ved afgang. På modeller med batteriforvarmning kan teknologien desuden hjælpe batteriet med at nå en optimal arbejdstemperatur, så du får bedre forudsætninger for effektiv opladning. 

Planlæg opladningen efter temperaturen 


Et koldt batteri kan have en lavere ladeeffekt. Hvis du skal lynlade på en længere vintertur, kan det derfor være relevant at tage højde for batteriets temperatur og eventuelle funktioner til batteriforvarmning. Din CUPRAs ladestyring tilpasser opladningen efter batteriets aktuelle forhold. 

Tilpas rækkevidden efter forholdene? 


Hastighed, temperatur, vejforhold og brug af klimaanlæg kan påvirke elbilens energiforbrug. Derfor kan det være en fordel at beregne rækkevidden efter de aktuelle forhold, især før en længere vintertur. Med CUPRAs rækkeviddeberegner kan du få en bedre forståelse af, hvor langt du kan køre på en opladning. 

Vil du forberede din CUPRA til de kolde måneder? 

FÅ TIPS TIL VINTERKØRSEL

Beregn din rækkevidde

Opdag hvor langt du kan køre i din CUPRA på en enkelt opladning.

FAQ - OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL